På kandidatuddannelsen beskæftiger du dig med alt fra græske og latinske sprog og litteratur over antik filosofi og politisk og social historie til mytologi og religionshistorie.
Du får et dybere kendskab til den antikke litteraturs og civilisations betydning for senere epoker i den europæiske historie. Derudover lærer du at formidle din faglige viden til en modtagergruppe både mundtligt og skriftligt.
De klassiske fag sigter bl.a. mod ansættelse i gymnasieskolen eller mod videnskabeligt arbejde ved universiteter og forskningsbiblioteker.
På kandidatuddannelsen læser du tekster på originalsprogene både oldgræsk og latin. Du læser de antikke forfatteres tekster, som bl.a. omfatter historiske og filosofiske tekster, men også komedier, tragedier og digte.
Undervisningen foregår som forelæsninger og holdundervisning med studenteroplæg og diskussion.
Kandidatuddannelsen afsluttes med et større videnskabeligt arbejde, specialet, der tager ½ år og giver titlen cand.mag.
Antal færdiguddannede
I 2009 fuldførte 9 kandidatuddannelsen. 46 procent af dem, der begyndte på kandidatuddannelsen i 2009, forventes at fuldføre uddannelsen.
Se forklaring på tallene.