PrintHeader
  • tip

    Send siden

    Der er sket en fejl..

    - Udfyld venligst din e-mail adresse.- Udfyld venligst modtagers e-mail adresse.

     
     
     
  • Print siden
  • Læs siden

Sprog

Listen over sproguddannelser er lang, og man kan både lære nutidige, talte sprog og ældre sprog, der ikke længere tales men kun eksisterer som skriftsprog.

På uddannelserne beskæftiger du dig primært med et bestemt lands sprog, men du studerer også landets kultur, historie, litteratur og samfundsforhold.

Uddannelser

  • Arabisk- og islamstudier

    Uddannelsen har fokus på det arabiske samfund, kulturen og historien. Med forskellige indgangsvinkler studerer du den arabiske og islamiske verden også i moderne tid.

  • Asienstudier

    Kandidatuddannelsen i asienstudier er en fælles overbygning for de asiatiske sprogfag.

  • Assyriologi

    Assyriologi beskæftiger sig med oldtidens mellemøstlige rige Mesopotamien, som i dag ligger i store dele af det nuværende Syrien og Irak.

  • Brasilianske studier

    På kandidatuddannelsen i brasilianske studier får du en dybere indsigt i Brasiliens kultur, politik og samfund.

  • Bulgarsk

    På kandidatuddannelsen i bulgarsk vælger du selv, hvad du vil gå i dybden med.

  • Engelsk

    Kandidatuddannelsen giver dig mulighed for at opnå en mere specialiseret viden om det engelske sprog samt om engelsk historie, kultur og samfund.

  • Finsk

    Kandidatuddannelsen i finsk bygger videre på de færdigheder, du har opnået på bacheloruddannelsen. Du vil fortsat arbejde med det finske sprog, litteratur, kultur og historie.

  • Fransk

    Fransk på kandidatniveau giver mulighed for uddybende viden om det franske sprogs opbygning og brug.

  • Grækenlandsstudier

    På kandidatuddannelsen i Grækenlandsstudier arbejder du fortsat med sproget, og du vil få undervisning litteratur, historie, politik og religion i det moderne Grækenland.

  • Græsk

    Dine færdigheder inden for sprogforståelse og sprogbeherskelse af oldgræsk bliver udbygget på kandidatuddannelsen, og du arbejder desuden med formidling og oversættelse.

  • Indianske sprog og kulturer

    Kandidatuddannelsen i bygger videre på den viden, du har fra din bacheloruddannelse, og indebærer en del selvstudier med individuel vejledning.

  • Indoeuropæisk

    Kandidatuddannelsen giver et alsidigt kendskab til de indoeuropæiske sprogs historie, gruppering og slægtskab samt til fagets almene teoridannelse, forskningshistorie og aktuelle hovedproblemer.

  • Italiensk

    På kandidatuddannelsen i italiensk sprog og kultur kan du specialisere dig i enten sproget, kulturen eller noget helt tredje.

  • Japanstudier

    På kandidatuddannelsen fortsætter du studierne af den japanske kultur, litteratur og historie.

  • Kinastudier

    Uddannelsen handler primært om det kineske sprog, og du lærer således at tale kinesisk samt at skrive og forstå kinesiske skrifttegn.

  • Klassisk filologi

    På kandidatuddannelsen uddyber du din viden om græsk og romersk sprog samt kultur i antikken, lige som du studerer antikkens historie, politik og litteratur.

  • Latin

    Kandidatuddannelsen handler primært om latinsk sprog, litteratur og kultur i oldtiden og i middelalderen.

  • Lingvistik

    Lingvistik er det videnskabelige studie af sprog generelt. Du beskæftiger du dig med alle aspekter af sprog, både det talte sprog og sprog sammensat af tegn, fx skriftsprog.

  • Nederlandsk

    På kandidatuddannelsen udbygger du dine kompetencer i nederlandsk, både i relation til at at læse, skrive og tale nederlandsk. Du studerer desuden Hollands historie og kultur.

  • Polsk

    På kandidatuddannelsen i polsk sprog og kultur lærer du at tale og skrive polsk på højt niveau, og du får en dybere forståelse af polsk litteratur og kultur.

  • Portugisisk

    På kandidatuddannelsen i portugisisk videreudvikler du dine sproglige færdigheder i forhold til bachelorniveauet.

  • Russisk

    På kandidatuddannelsen i russisk sprog og kultur udbygger du din viden om russisk sprog, litteratur og historie.

  • Spansk

    På kandidatuddannelsen i spansk får du uddybet dit kendskab til Spaniens og Latinamerikas kultur og samfund. Samtidig videreudvikler du dine færdigheder i skriftlig og mundtlig spansk.

  • Tysk

    På kandidatuddannelsen får du uddybet dit kendskab til det tyske sprog samt Tysklands historie, litteratur, kultur og samfund.

  • Ægyptologi

    Kandidatuddannelsen i ægyptologi bygger videre på de færdigheder, du har opnået på bacheloruddannelsen.

  • Østeuropastudier

    På kandidatuddannelsen i Østeuropastudier får du en dybere indsigt i østeuropæisk kultur, historie, samfund og litteratur.