Kurset har fokus på den kommunikerende organisation og kobler teori og praksis.
Det indeholder i alt fire moduler:
- Modul 1 i strategisk kommunikation, der giver overblik over organisationens kommunikation, både som den ser ud fra kommunikationsafdelingens og fra de øvrige medarbejderes synsvinkel.
- Modul 2 i organisationskultur og kommunikation, hvor du får indsigt i, hvad organisationsafsmitning på fx en virksomheds kommunikation vil sige. Der sættes også fokus på, hvad man bør være opmærksom på, hvis virksomheden kommer i offentlighedens søgelys.
- Modul 3 i sproglig bevidsthed, hvor der arbejdes der med forståelse og brug af de grammatiske grundbegreber og med grammatisk analyse. Disse færdigheder vil under hele kurset være grundværktøjer i arbejdet med tekster.
- Modul 4 i faglig og personlig troværdighed, der fungerer som træning i kommunikatorrollen og som opsamling på hele kursusforløbet. Der er her fokus på mundtlig formidling.
Undervisningen tilrettelægges som 12 halvdagsseminarer og 3 workshops.
Uddannelsen kan udbydes af Københavns Universitet i København.
Eksamen
Hvis du har deltaget aktivt i undervisningen, kan du afslutte forløbet med en individuel skriftlig eller mundtlig eksamen, som tager udgangspunkt i egne arbejdsområder, som har været diskuteret i forbindelse med coachingen.