Enkeltfaget er del af den juridiske bacheloruddannelses 2. år (modul 2) på Aarhus Universitet.
Strafferetten og strafferetsplejen er offentligretlige fag og har forbindelse til forvaltningsret, statsret og menneskeret. Strafferetten har også betydelige berøringsflader med erstatningsretten.
Strafferetten drejer sig om de materielle regler for, at nogen pådrager sig strafansvar, medens strafferetsplejen beskriver de regler, der bestemmer, hvorledes politi, anklagemyndighed, forsvarere og domstole behandler straffesager.
Fagene giver dig kendskab til de grundlæggende betingelser for strafansvar og for fastsættelsen og udmålingen af straffen. Indholdet er koncentreret om straffelovens almindelige del, som indeholder de regler, der gælder for behandlingen af alle straffesager vedrørende både almindelige forbrydelser og speciallovsovertrædelser.
Undervisningsformen varierer. Se holdinformationen.
Faget kan udbydes af Aarhus Universitet.
Eksamen
Faget afsluttes med en skriftlig eksamen eller en anden form for bedømmelse.