Du lærer, hvordan man kan bruge celler og mikroorganismer til at opdage nye lægemidler og naturstoffer eller producere fødevarer på en måde, der er mere skånsom for miljøet. Du lærer, hvordan man kan udnytte bioteknologien til bæredygtig energiproduktion, der kan afløse fossile brændstoffer, som fx kul og olie.
Ved at studere cellers egenskaber i sig selv og i forhold til omgivelserne får du et videnskabeligt grundlag for at analysere og påvirke cellernes egenskaber. Du lærer, hvordan man kan skræddersy mikroorganismer til at producere grønne kemikalier (dvs. miljøvenlige kemi) eller lægemidler i industriel skala.
Uddannelsen indeholder naturvidenskabelige fag som matematik, fysik og kemi samt biologiske kernefag som biokemi, mikrobiologi, molekylærbiologi og bioinformatik. Du får også undervisning i teknologiske fag som procesteknik og procesdesign.
Undervisningen veksler mellem laboratoriearbejde, forelæsninger, holdundervisning med bl.a. diskussion og studenteroplæg samt projektarbejde i grupper.
Du afslutter bacheloruddannelsen med en større selvstændig opgave, bachelorprojektet, og får den akademiske titel BSc.
Antal færdiguddannede
I 2009 fuldførte 61 bacheloruddannelsen.
66 procent af dem, der begyndte på bacheloruddannelsen i 2009.
Se forklaring på tallene.