PrintHeader
  • tip

    Send siden

    Der er sket en fejl..

    - Udfyld venligst din e-mail adresse.- Udfyld venligst modtagers e-mail adresse.

     
     
     
  • Print siden
  • Læs siden

Sundhedsvidenskabelige bacheloruddannelser

Det sundhedsvidenskabelige område handler om, hvordan man forebygger og helbreder sygdomme.

På behandlingsuddannelserne lærer du bl.a. at undersøge patienter, stille en diagnose samt at forebygge og behandle en sygdom.

På uddannelserne med fokus på udvikling af lægemidler og hospitalsudstyr, får du en grundig øvelse i at anvende de naturvidenskabelige metoder, som bruges i arbejdet med at udvikle medicin og apparatur.

Uddannelser

  • Farmaceut

    Farmaci er et græsk ord og betyder læren om lægemidlers fremstilling. En farmaceut er ekspert i lægemidler og medicin. Uddannelsen handler om, hvordan man udvikler medicin til mennesker.

  • Folkesundhedsvidenskab

    Folkesundhedsvidenskab handler om befolkningens sundhed - om forebyggelse og sundhedsfremme - men også om sundheds- og socialvæsenets organisation og funktioner.

  • It og sundhed

    It og sundhed handler om at lade it indgå som en intelligent og tilgængelig teknologi i udviklingen af nye metoder til behandling og undersøgelse af patienter samt i kommunikationen mellem patienter og personale.

  • Kiropraktor

    Kiropraktik handler om at forebygge, undersøge og behandle bevægeapparatets sygdomme og lidelser - og ved hjælp af håndgreb behandle de funktionsforstyrrelser, der kan være i leddene.

  • Medicin

    På bacheloruddannelsen i medicin får du en stor og grundlæggende viden om menneskekroppen, og du lærer at undersøge patienter og finde den rigtige behandling.

  • Tandlæge

    På uddannelsen lærer du at undersøge, forebygge og behandle sygdomme i tænder, mund og kæbe. Du har både teoretiske fag som anatomi og genetik, og praktiske fag, hvor du fx lærer at lave tandfyldninger.