Østeuropa dækker lande som fx Rusland, Polen, Tjekkiet, Ungarn, Slovakiet og Bulgarien. Flere af de østeuropæiske lande har en fælles moderne historie, fordi de i det 20. århundrede har haft tætte relationer til Sovjetunionen og har haft en kommunistisk styreform.
Det er det fællesskab, der er grundlaget for uddannelsen i østeuropastudier, hvor du lærer at analysere østeuropæisk kultur, samfundsforhold og historie på et videnskabeligt grundlag.
Der tages udgangspunkt i sproget, og du skal derfor vælge enten russisk, tjekkisk, ungarsk eller bosnisk-kroatisk-serbisk.
På uddannelsen får du undervisning i områder som fx litteratur, kultur, samfund, film og landenes egne medier.
Undervisningen foregår som forelæsninger og holdundervisning, der veksler mellem studenteroplæg og lærerstyret undervisning. Du kommer også til at arbejde selvstændigt med studiet af enkelte fagområder eller udarbejdelse af større projekter.
Du afslutter bacheloruddannelsen med en større selvstændig opgave, bachelorprojektet, og får den akademiske titel BA.
Antal færdiguddannede
I 2009 fuldførte 16 bacheloruddannelsen.
41 procent af dem, der begyndte på bacheloruddannelsen i 2009, forventes at fuldføre uddannelsen.
Se forklaring på tallene.