Professionsbacheloruddannelsen i softwareudvikling er en overbygningsuddannelse, hvor du lærer om design og konstruktion af store datatunge distribuerede it-systemer.
Uddannelsen varer 1½ år og indeholder fem fagmoduler, tre valgmoduler, et praktikforløb og et afsluttende bachelorprojekt.
De fem fagmoduler er følgende:
- udvikling af store systemer
- databaser for udviklere
- kontraktbaseret udvikling
- systemintegration
- test
De tre valgmoduler er følgende:
- projektledelse
- sikkerhed
- videnskabsteori
Undervisningen foregår som almindelig undervisning, selvstændig opgaveløsning, projektarbejde og gruppearbejde.
Der indgår et 3-måneders praktikophold i en eller flere virksomheder.
Uddannelsen giver adgang til titlen professionsbachelor i softwareudvikling. Den engelske betegnelse er Business Bachelor of Software Development.
Uddannelsen foregår i Esbjerg, København, Lyngby, Odense, Vejle, Ålborg og Aarhus.
Eksamen
Du afslutter uddannelsen med et selvstændigt bachelorprojekt.