Uddannelsen handler om udvikling af intelligente og brugervenlige produkter, hvor der indgår mekaniske, elektroniske og softwarebaserede løsninger. Intelligente produkter og mekatroniske løsninger bliver mere og mere udbredte, fx er videomaskinen, cd-afspilleren og det digitale kamera produkter, som grundlæggende er baseret på mekatronik.
Du bliver specialiseret i at udvikle intelligente produkter. Du får blandt andet en stor viden om design, materialevalg, elektronik, softwareudvikling og beregning af den mekaniske del af produktet.
Du har mulighed for at specialisere dig inden for:
- nanoteknologi
- indlejrede systemer (software og digitalteknik)
- dynamiske mekatroniske systemer
Hvert semester i uddannelsen har sit eget tema, som knytter semestrets fag sammen. Det kan bl.a. være:
- Discover Mechatronics
- Build Mechatronics
- Develop Mechatronics
- Mechatronics and the Environment
- Experts in teams
Undervisningen foregår som holdundervisning og projektarbejde. Der er indlagt ½ års praktik i en virksomhed.
Du afslutter uddannelsen med et afgangsprojekt og får titlen diplomingeniør/professionsbachelor. Den engelsksprogede titel er Bachelor of Engineering in Mechatronics.