Uddannelsen i grafisk kommunikation giver dig viden om visuelle virkemidler og lærer dig at udvikle og håndtere visuelle kommunikationsopgaver. Du lærer både at analysere, udvikle koncepter og arbejde kreativt og innovativt med grafisk design.
Uddannelsen varer 3 år, rummer en praktikperiode på 4-6 måneder og afsluttes med et bachelorprojekt.
Du kvalificeres bl.a. til at arbejde med design i trykte og digitale medier, herunder markedsføring, branding, analyse af målgrupper og medievalg.
Du sættes også ind i teori og praksis i forhold til kampangne, visuel identitet samt visuel påvirkning.
På uddannelsen får du undervisning inden for følgende områder:
- Grafisk design, formgivning og softwarekendskab
- Kommunikationsteori og – modeller anvendt inden for visuel kommunikation
- Medieforståelse, branding og markedsføring
- Visuelt design i samspil med og mellem medier og målgrupper
- Teknisk produktion, proces og økonomi i relation til visuel kommunikation
Undervisningen foregår som almindelig undervisning, selvstændig opgaveløsning og projektarbejde.
Uddannelsen giver adgang til titlen professionsbachelor i grafisk kommunikation. Den engelske titel er Bachelor of Graphic Communication.
Uddannelsen foregår i Haderslev.
Antal færdiguddannede
I 2009 fuldførte 63 uddannelsen. 94 procent af dem, der begyndte på uddannelsen i 2009, forventes at fuldføre den. Se forklaring på tallene.