Faget har fokus på tilegnelses- og formidlingsprocesser inden for sprog og kultur. I et flersproget perspektiv vil det bidrage til din sproglige og kulturelle bevidsthed, dannelse og identitet som tysklærer.
Fagdidaktik
omfatter:
- Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling
- Planlægning af undervisningen; fastlæggelse af mål, valg af indhold, progression, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb
- Analyse af undervisningsmaterialer; udvikling af nye materialer
- Analyse og vurdering af eget og elevernes intersprog
- Analyse af lærerens opgaver som sproglig vejleder
- Metoder, undervisningsaktiviteter og samarbejdsformer, som fremmer sproglig udvikling
- Det virtuelle læringsrums muligheder i forhold til sproglig og kulturel udvikling
- Evalueringsmetoder og -værktøjer
Sprog, kommunikation og kultur omfatter:
- Den internationale dimension - sproglig udvikling og kulturel dannelse
- Kombinerede kommunikative færdigheder
- Tekster; forståelse og udtryksfærdighed
- Sammenhæng mellem flersprogethed og almen sprogfærdighed
- Sprogets form og funktion samt sprogbrugsregler
- Sammenhæng mellem sprogsyn og grammatik
- Samfunds- og kulturforhold i historisk perspektiv; betydning for fremmed- og selvforståelse
- Hverdagskulturelle fænomener og hverdagserfaringers betydning for udvikling af kulturel identitet
- Kulturelle udtryksformers betydning for kulturformidling, fx litteratur, film, musik, arkitektur og medier
- Interkulturelle erfaringer fra studieophold, praktik, personlige eller virtuelle kontakter
Sprogtilegnelse
omfatter:
- Sprogtilegnelsesteorier
- Sammenhængen mellem sprog, kognition og den affektive dimension af læreprocesser
- Æstetiske læreprocessers betydning for sprogtilegnelse
- Kommunikations- og læringsteoriers betydning for sprogtilegnelse
- Tilegnelse af ordforråd
- Ligheder og forskelle mellem modersmåls- og sprogtilegnelse
Linjefaget kan udbydes af professionshøjskoler rundt om i landet.
Eksamen
Hvert fag afsluttes med en skriftlig eksamen eller en anden form for bedømmelse.
Værd at vide
Læreruddannelsen har fået ny bekendtgørelse, som trådte i kraft 1. juli 2007. Uddannelsesstederne kan udbyde fag efter den gamle ordning frem til 2011, men det varierer fra sted til sted. Kontakt uddannelsesstedet, og hør nærmere.