Faget består af fire emner: religion og kultur, idéhistorie og etik, demokrati og medborgerskab samt it og den virtuelle verden.
Religion og kultur:
- Kristendommens fortællinger, grundbegreber og virkningshistorie med vægt på danske forhold
- Jødedommen og islam som europæiske minoritetsreligioner
- Religion og menneskerettigheder i et kulturmøde- og skoleperspektiv
- Forholdet mellem religion, kultur og politik i aktuel belysning
- Evangelisk-luthersk kristendoms betydning for demokrati, velfærdsstat og skole i Danmark
Idéhistorie og etik:
- Den europæiske humanistiske tradition fra antikken til nutiden
- Moderniserings- og sekulariseringsprocesser som baggrund for skolens virke
- Etiske grundbegreber og deres betydning for skolens dannelsesidealer
- Religions- og kulturmødet i skolen i et dannelsesteoretisk perspektiv
- Centrale værdier for demokratisk medborgerskab
Demokrati og medborgerskab:
- Demokrati og medborgerskab i idéhistorisk perspektiv
- Forskellige former for retsligt, politisk, socialt og kulturelt medborgerskab
- Identitetsmæssige aspekter af medborgerskab
- Den samfundsmæssige og politisk historiske baggrund for folkeskolens demokratiske dannelsestænkning
- Etiske problemstillinger i tilknytning til undervisning i demokratisk medborgerskab
- Medborgerskab som fag, som dimension i forskellige fag og som grundlag for skolens kultur
It og den virtuelle verden:
- Emnet handler om it som mødested for kulturel udveksling og udvikling af medborgerskab.
Uddannelsen kan udbydes af professionshøjskoler rundt om i landet.
Eksamen
Hvert fag afsluttes med en skriftlig eksamen eller en anden form for bedømmelse.
Værd at vide
Læreruddannelsen har fået ny bekendtgørelse, som trådte i kraft 1. juli 2007. Uddannelsesstederne kan udbyde fag efter den gamle ordning frem til 2011, men det varierer fra sted til sted. Kontakt uddannelsesstedet og hør nærmere.