Centralt i faget er samspillet mellem den kropslige, den kulturelle og den didaktiske dimension. Samspillet belyses både ud fra natur- og sundhedsvidenskabelige samt humanistiske og samfundsvidenskabelige områder.
Inden for fagdidaktik arbejder du med følgende:
- Planlægning, gennemførelse og evaluering i idrætsundervisningen
- Den sundhedsmæssige betydning af alle former for fysisk aktivitet hos børn, officielle anbefalinger
- De læreprocesser, der er forbundet med det kropslige, det fysiske og det kognitive
- Oplevelser med egen krop - refleksion og perspektivering
- Integration af kropslige arbejds- og udtryksformer i andre fag og tværfaglige sammenhænge
- Anvendelse af begreber fra fagets praksis og teori
- Progression og differentiering i undervisningen
- Evalueringsmetoder og værktøjer til afdækning af færdigheder og kundskaber
- Analyse og vurdering af undervisningsmidler, fx it
- De fysiske rammers betydning for idrætsundervisningen, undervisning i forskellige fysiske omgivelserne, herunder vand
- Skolefaget idræt i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv
- Skolefagets udviklingsmuligheder
- Idrætsfaget som videnskabsfag og videnskabsteori relateret til faget
Inden for udvikling af egne færdigheder og kompetencer
undervises du i følgende områder:
- Alsidige idrætsdiscipliner og bevægelsesaktiviteter - såvel klassiske som nye idrætter
- Kropslige udtryk og erkendelse gennem kroppen
- Biologiske og humanistiske stofområder i relation til børns og unges fysiske, psykiske og sociale udvikling
- Sundhed i forhold til sociale forhold, levevilkår og livsstil, fysiologiske og motoriske analysemetoder, handlemuligheder
- Idrættens traditioner, kulturer og værdier
- Sikkerhed i undervisningen, forebyggelse af idrætsskader og undervisning i førstehjælp ved idrætsskader
Uddannelsen kan udbydes af professionshøjskoler rundt om i landet.
Eksamen
Faget tilrettelægges med en første- og en andendel, hvor førstedelen afsluttes med en intern prøve.
Du afslutter andendelen med en individuel ekstern prøve. Prøven kan være mundtlig, skriftlig, praktisk eller en kombination heraf, og den kan bestå af flere delprøver.
Værd at vide
Læreruddannelsen har fået ny bekendtgørelse, som trådte i kraft 1. juli 2007. Uddannelsesstederne kan udbyde fag efter den gamle ordning frem til 2011, men det varierer fra sted til sted. Kontakt uddannelsesstedet og hør nærmere.