Centralt i faget er emner som miljø, evolution, sundhed og praktisk anvendelse af biologi samt menneskets samspil med naturen og den samfundsmæssige anvendelse af biologi. Desuden er koblingen mellem modeller, teorier og praktisk-eksperimentelt arbejde væsentlige elementer.
Du beskæftiger dig bl.a. med fagdidaktik samt faglige teorier, begreber og arbejdsformer.
Fagdidaktik omfatter:
- Centrale, problemstillinger fra videnskabs- og skolefaget
- Praktisk eksperimentelt arbejde
- Observation, analyse og vurdering af biologiundervisningen i forbindelse med praktik- og studieforløb
- Progression og differentiering af biologiundervisning
- Analyse af: - undervisningsmidler, herunder it-baserede, vurdering - skolefagets begrundelse, formål, indhold og historiske udvikling - evaluering, dokumentation, brug af test og evalueringsresultater - forskellige fagsyn
- Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde
- Udviklings- og samarbejdsmuligheder i biologi og de øvrige skolefag
- Biologifaget i samspil med det omgivende samfund
- Videnskabsfaget biologi og videnskabsteori set i relation til skolefaget
Faglige teorier, begreber og arbejdsformer omfatter:
- Levende organismer og deres omgivende natur; væsentlige biologiske begreber, teorier og sammenhænge, miljøproblemer, naturforvaltning og bæredygtig udvikling
- Sundhed og fysiologi i et biologisk perspektiv, basale fysiologiske funktioner og cellulære processer, livsstil, levevilkår og livskvalitet
- Genetik, evolutions- og adfærdsbiologi
- Biologiens anvendelse i produktion, bioteknologi, natur- og sundhedsforvaltning
I arbejdet med faget inddrager du:
- praktisk, eksperimentelt arbejde, fx feltbiologi
- økologiske, udviklingsmæssige, samfundsmæssige og etiske perspektiver
- it som fagdidaktisk værktøj og medie
Uddannelsen kan udbydes af professionshøjskoler rundt om i landet.
Eksamen
Hvert enkeltfag afsluttes med en skriftlig eksamen eller en anden form for bedømmelse.
Værd at vide
Læreruddannelsen har fået ny bekendtgørelse, som trådte i kraft 1. juli 2007. Uddannelsesstederne kan udbyde fag efter den gamle ordning frem til 2011, men det varierer fra sted til sted. Kontakt uddannelsesstedet og hør nærmere.