Enkeltfaget alment på bygningskonstruktøruddannelsen indeholder følgende emner:
- Kommunikation: Emnet giver værktøjer til at præsentere og redegøre detaljeret for bygge- og anlægsfaglige problemstillinger og til at vælge relevante kommunikationsmidler.
- Arbejdsmetodik: Ud fra givne faglige problemstillinger lærer du at udvælge, tilrettelægge og anvende relevante løsningsmodeller og metoder.
- Organisation og samarbejde: Du får redskaber, så du kan deltage i udvikling af samarbejdsformer om løsning af opgaver og forstå din egen funktion i den organisatoriske helhed.
- Informationsteknologi: Her ses på anvendelsen af relevante it-programmer inden for professionsområdet.
- Talforståelse og anvendt matematik og fysik. Du lærer at foretage relevante beregninger og at bedømme talresultaters rigtighed og betydning i den sammenhæng, de indgår i.
- Fremmedsprog: Der arbejdes med at læse og forstå helheden i fagligt betonede tekster. Derudover skal du lære at udtrykke dig mundtligt og skriftlig på et valgt fremmedsprog - fortrinsvis engelsk.
Emnerne danner grundlag for et antal undervisningsfag, som den enkelte skole selv sammensætter. Emnerne kan også danne grundlag for specialeforløbet, som afslutter hele uddannelsen.
Undervisningen foregår som dagundervisning.
Uddannelsen kan udbydes af tekniske skoler og professionshøjskoler rundt om i landet.
Eksamen
Hvert enkeltfag afsluttes med enten en mundtlig eller skriftlig eksamen.