Uddannelsen er ny og forventes udbudt første gang i 2012.
Master i universelt design og tilgængelighed giver teoretisk, praktisk og specialiseret viden om problemfelter, der relaterer sig til universelt design, herunder viden om handikap, hjælpemidler og brugergruppers fysiologi.
Uddannelsen består af i alt otte moduler og afsluttes med et masterprojekt.
Du får bl.a. viden om bygningstypers brugskrav og om sammenhængen mellem faglige områder i byggeprocessen, så du kan styrke implementeringen af universelt design og tilgængelighed.
Desuden giver uddannelsen indgående viden om byggelovgivning, standarder, FN-konventioner og EU-direktiver, og du vil lære at analysere og løse komplekse problemstillinger i sammenhæng med lovgivning, standarder, direktiver mv.
Uddannelsen sætter dig i stand til at teoretisere over universelt design og tilgængelighed i et større udviklings- og byplanlægningsperspektiv, og du får kompetencer til at arbejde med universelt design på et samfundsstrategisk og videnskabsteoretisk niveau.
Endelig ruster uddannelsen dig til at håndtere komplekse bygge- og designprocesser, hvor offentlige og private interesser krydser hinanden.
Den engelske betegnelse for master i universelt design og tilgængelighed er Master of Universal Design and Accessibility.
Uddannelsen udbydes af Aalborg Universitet i København og foregår i Ballerup.
Eksamen
Der afholdes prøve efter hvert fag. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.