Du får metodisk og teoretisk grundlag for at arbejde med informationsarkitekturens tre hovedelementer inden for opbygning af vidensstrukturer: Content management, vidensorganisering og informationsøkologi.
Derudover får du færdigheder i at arbejde med forretningsmodeller, benchmarks, design brief, projektplaner, kravspecifikationer, storyboards for design events og formativ evaluering.
Endvidere får du erfaring med at bruge guidelines, checklister og paradigmatiske eksempler som værktøj til analyse, design og evaluering.
Du opbygger fra begyndelsen en portfolio på basis af evaluerings- og designværktøjet EDIT.
Undervisningen foregår som en kombination af netbaseret undervisning og enkelte seminarer. Undervisningsformen er casebaseret og opgavedrevet.
Faget henvender sig til fx arkitekter, systemudviklere, bibliotekarer, kommunikationsrådgivere og informationsmedarbejdere med nuværende eller kommende opgaver som informationsarkitekt.
Fagpakken udbydes af Aalborg Universitet.
Eksamen
Hvert fag afsluttes med en skriftlig prøve. Vidensorganisering afsluttes med en skriftlig prøve. Informationsøkologi afsluttes med en mundtlig prøve med udgangspunkt i en synopsis. Content management afsluttes med en skriftlig opgave med mundtligt forsvar.
Værd at vide
Fagpakken er en del af master i it.