Fagpakken har fokus på funktionelle aspekter af indlejrede systemer. Den består af tre enkeltfag, der behandler disse aspekter på forskellige niveauer, hvor
du får kendskab til principper for opbygning af indlejrede systemer, der karakteriseres som systemer, der primært har til opgave at reagere på stimuli fra deres omgivelser.
En sådan omgivelse vil som oftest være givet ved en række tekniske komponenter, og formålet med systemet vil typisk være at styre omgivelsens tilstand.
Gennem introduktion af relevante sprog og værktøjer bliver du i stand til selvstændigt at konstruere systemer, der varetager ikke-trivielle dataopsamlings- og styringsopgaver. Du opnår en teoretisk forståelse af indlejrede systemers opførsel og får kendskab til basal reguleringsteori.
Undervisningen foregår som en kombination af seminarer og netbaseret undervisning.
Bemærk at der indtil videre ikke er planlagt udbud af fagpakken i 2011 - 2013. Kontakt uddannelsesstedet for yderligere informationer.
Fagpakken udbydes af Aalborg Universitet.
Eksamen
Hvert fag afsluttes med mundtlig evaluering med udgangspunkt i en mundtlig fremlæggelse af et udarbejdet miniprojekt.
Værd at vide
Fagpakkerne er en del af master i it.