Uddannelsen er bygget op af følgende moduler:
- Videnskabelig teori og metode (1. semester)
- Rehabilitering (1. semester)
- Vurdering og klassifikation af funktionsevne (2. semester)
- Borgerinddragelse (2. semester)
- Rehabiliteringsprocessen (2. semester)
- Evaluering og kvalitetsudvikling (2. semester)
- Sundhedsøkonomi (2. semester)
- Sommeruniversitet (2. semester)
- Retlige rammer for rehabilitering i Danmark (2. semester)
- Valgfri moduler (3. semester)
- Masterprojekt og metodeworkshops (4. semester)
Videnskabelig teori og metode:
Modulet giver grundlæggende akademiske og forskningsmetodiske kompetencer.
Rehabilitering:
Modulet rummer refleksioner over begreber som funktionsnedsættelse, handicap og rehabilitering.
Vurdering og klassifikation af funktionsevne:
Du introduceres til forskellige metoder, herunder bl.a. WHO’s klassifikation af funktionsevne (ICF).
Borgerinddragelse:
Du får viden om samfundsmæssige rammer og muligheder for en helhedsorienteret og brugerorienteret rehabiliteringsindsats og introduceres til den kvalitative metode.
Rehabiliteringsprocessen:
Modulet fokuserer på det tværfaglige samarbejde og analyse af rehabiliteringspraksisser og organisationsformer.
Evaluering og kvalitetsudvikling:
Du introduceres til metoder og redskaber samt til rammer og udfordringer for forskning i rehabilitering.
Sundhedsøkonomi og økonomisk evaluering:
Du lærer at anvende økonomisk teori og metode på konkrete sundhedsrelaterede problemstillinger.
Retlige rammer for rehabilitering i Danmark:
Du introduceres til gældende regler vedrørende sundhedsvæsenets organisation og forholdet mellem myndighed, sundhedsperson og patient.