På uddannelsen kan du fordybe dig i de forskellige dele af en forvaltning, både i forhold til forandringsprocesser, den enkelte medarbejders udvikling og dine egne kompetencer som leder. Den grundlæggende ramme for uddannelsen er undervisning i politologi og økonomi.
Uddannelsen er tilrettelagt som et sammenhængende forløb over fire semestre.
På 1. år består uddannelsen af en række kernefag, en international sommerskole samt projektarbejde og dannelsesaftener. På 2. år er der tre valgfag samt faget strategi og ændringer og masterafhandlingen.
Undervisningen foregår som fremmødeundervisning på typisk to hverdagsaftener om ugen samt enkelte lørdage. Du skal deltage i en international sommerskole af en uges varighed.
Copenhagen Business School (CBS) udbyder uddannelsen 1 gang årligt i januar.
Aalborg Universitet udbyder også Master of Public Administration.
Eksamen
Du skal aflægge en række prøver og eksaminer i løbet af uddannelsen. Eksaminerne er forskellige fra fag til fag og veksler mellem interne prøver og eksaminer med ekstern censur. Til eksaminerne hører også skriftlige oplæg, som varierer i omfang fra korte synopser til den store masterafhandling.
Værd at vide
Du kan også selv sammensætte en masteruddannelse som et fleksibelt forløb.
Det månedlige undervisningstimetal er på ca. 28 og den ugentlige arbejdsbyrde på ca. 20 timer.