Uddannelsen giver dig forudsætninger for at løse erhvervsøkonomiske problemer og varetage ledelsesopgaver i det private erhvervsliv og i offentlige virksomheder.
Du får grundlag for at forstå din virksomheds position og udviklingsmuligheder og at udarbejde strategier for virksomhedens initiativer i forhold til at opfylde sine mål.
Hovedvægten er lagt på metoder til at analysere og forbedre organisationers performance i et internationalt viden- og konkurrencesamfund.
Uddannelsen består af obligatoriske grundmoduler, valgfrie moduler samt et masterprojekt.
Undervisningen tilrettelægges som weekendseminarer på fredage og lørdage.
Uddannelsen er dansksproget.
Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem Syddansk Universitet og Aarhus Universitet, Business and Social Sciences og foregår både i Odense og Aarhus.
Eksamen
Hvert modul afsluttes med en eksamen. Uddannelsen afsluttes med masterprojektet.
Værd at vide
Studerende, der gennemfører og består 1. og 2. semester kan få udstedt et uddannelsescertifikat (Certificate in Business Administration) svarende til 30 ECTS eller halvdelen af uddannelsen.
Det er også muligt at følge enkeltfag fra uddannelsen. Nogle moduler forudsætter dog, at andre er bestået.