Med udgangspunkt i konkrete miljø- og energiretlige emner, fx klima, energimarkeder mv., giver uddannelsen en forståelse af reguleringen af miljø- og energiområdet nationalt og internationalt.
Uddannelsen er opdelt i fire semestre og afsluttes med udarbejdelse af en masteropgave.
Undervisningen tilrettelægges fortrinsvis som fremmødeundervisning en ugentlig hverdag. Den foregår fortrinsvis i Aarhus, dog enkelte dage evt. på én af de samarbejdende institutioner.
Uddannelsen udbydes af Aarhus Universitet, Business and Social Sciences, Syddansk Universitet og Københavns Universitet i fællesskab.
Eksamen
Der afholdes prøve efter hvert semester. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.
Værd at vide
Det er også muligt at læse enkeltfag fra uddannelsen.