Uddannelsen giver dig kompetence til at forvalte information og håndtere records i et livscyklusperspektiv, dvs med fokus på dokumentationens livscyklus.
Den består af 4 moduler. I sidste modul udarbejder du din masterafhandling.
På uddannelsen får du kendskab til alle led i informations og records´ livscyklus og til deres indbyrdes afhængighed.
Du lærer at analysere sammenhænge mellem praksis og den institutionelle og sociale kontekst, praksis indgår i.
Du får erfaring med at udarbejde analyse- og løsningsmodeller og metoder til at håndtere sikkerhed i forbindelse med forvaltning af information.
Endvidere lærer du at udvikle modeller og strategier til at sikre dialog og kommunikation med brugere, borgere m.fl.
Undervisningen tilrettelægges som weekendseminarer i kombination med projektarbejde med vejledning.
Uddannelsen udbydes af Aalborg Universitet. Undervisningen foregår i København.
Eksamen
Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.
Værd at vide
Det er også muligt blot at følge enkeltmoduler. Har du planer om at følge flere enkeltmoduler, anbefales det, at disse tages i kronologisk rækkefølge.