Faget teknologi på A-niveau giver dig grundlæggende indsigt i forholdet mellem naturvidenskab, teknologi og samfundsudvikling.
Undervisningen faglige niveau er det næsthøjeste, man kan vælge på en gymnasial uddannelse.
Du får kendskab til forskellige teknologier, der anvendes i erhvervslivet, og du lærer om idéudvikling og innovative processers betydning i forbindelse med udvikling af produkter.
Du arbejder både teoretisk og praktisk med produktion og fremstillingsprocesser, bla. gennem værkstedsarbejde.
Du får kendskab til metoder til produktudvikling og til sammenhænge mellem teknologi, virksomhed, samfund og internationalisering.
Du får undervisning inden for følgende emneområder:
- materialer og bearbejdningsprocesser
- teknologi- og miljøvurdering
- produktudvikling
- projektarbejdsform
- dokumentation og præsentation
Der inddrages desuden supplerende stof i undervisningen.
Undervisningsformen veksler mellem lærerstyret undervisning, projektarbejde, gruppearbejde og værksteds- og laboratoriearbejde. Du bliver trænet i såvel mundtlig fremstilling som skriftligt arbejde.
I teknologi på B-niveau er der en del skriftligt arbejde.
Der bruges it-baseret udstyr bl.a. til informationssøgning, databehandling, beregninger og formidling af stoffet.
Eksamen
Eksamen er en projektprøve. Projektprøve betyder, at eksamen består af en skriftlig rapport samt produkt eller procesforløb og mundtlig prøve.
Eksamen varer ca. 30 minutter, og du får ingen forberedelsestid. Du begynder med at præsentere din rapport over det afsluttende projektforløb. Efter præsentationen stiller eksaminator uddybende spørgsmål, og I går over til at tale om emner fra fagets kernestof og supplerende stof.