Uddannelsen giver en grundlæggende viden om salg, reparation og vedligeholdelse af ure. Urmageren skal både kunne reparere det lille digitale armbåndsure med mange forskellige funktioner og det store gammeldags mekaniske ur uden på rådhusets mur.
De fleste opgaver foregår på urmagerens værksted, men nogle gange er urmageren nødt til at reparere uret på stedet, hvis det er meget stort eller er bygget ind i en mur.
En urmager skal også kunne rådgive kunderne ved køb af ure, så kunden ikke køber et ur med for få eller alt for mange unødige funktioner.
Uddannelsen veksler mellem skole og praktik. På skolen skal du bl.a. have undervisning i fag som elektroniske småure, mekaniske storure, specialure og urelektronik.
Men du skal også have fag som naturfag, erhvervsøkonomi, salg og service samt engelsk.
Da dele til ure ofte er meget små, er det vigtigt, at du er sikker på hænderne og har et godt syn.
På hjemmesiden www.elevplan.dk kan du læse mere om de enkelte fag på uddannelsen.