Hele uddannelsen omfatter det obligatoriske modul videnskabsteori og pædagogik, fire faglige moduler og et afgangsprojekt.
For at tage en pædagogisk diplomuddannelse i projektledelse og organisationsudvikling skal du vælge mindst to moduler fra retningens faglige moduler og skrive afgangsprojekt inden for projektledelse og organisationsudvikling.
De resterende to moduler kan vælges fra andre pædagogiske uddannelsesretninger eller blandt de fælles faglige moduler.
Undervisningsformen kan variere. Se i holdinformationen.
Uddannelsen kan udbydes af professionshøjskoler flere steder i landet.
Eksamen
Du afslutter hvert modul med en bedømmelse. Afgangsprojektet afsluttes med en individuel bedømmelse med ekstern censor.
Værd at vide
Aarhus Universitet i Emdrup udbyder i samarbejde med Copenhagen Business School (CBS) en master i ledelse af uddannelsesinstitutioner.