Uddannelsen omfatter den pædagogiske diplomuddannelses to obligatoriske moduler samt valgmoduler og et afgangsprojekt.
Vil du have diplomuddannelse i pædagogik inden for læsevejledning i grundskolen, skal du vælge mindst to retningsspecifikke moduler og skrive projekt inden for læsevejledning.
Undervisningen kan veksle mellem selvstændige studier, projektarbejde, øvelser, observation og undersøgelse. Du kan deltage i forelæsninger, oplæg og casearbejde, og du kan arbejde i studie- og læsegrupper.
Uddannelsen kan udbydes af professionshøjskoler flere steder i landet.
Eksamen
Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.
Værd at vide
Uddannelsen er en fuld diplomuddannelse og erstatter PD i læsning og skrivning og den tidligere Læsevejlederuddannelse.