På diplomuddannelsen i erhvervspædagogik vil du på tværs af erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelsernes faglige områder få forudsætninger for at tilrettelægge og evaluere undervisningsforløb. Bl.a. vil der være fokus på praksisnær undervisning og differentierede undervisningsforløb.
Uddannelsens obligatoriske moduler giver dig basiskompetencer inden for undervisning og læring, undervisningsplanlægning, didaktik og videnskabsteori på det pædagogiske område. På valgmodulerne kan du udbygge din viden om betingelserne for udvikling på det erhvervspædagogiske felt og fordybe dig i, hvordan man på forskellig vis kan arbejde med deltagerforudsætninger på erhvervsuddannelserne.
Uddannelsen består af 3 obligatoriske moduler, to valgfrie moduler samt et afgangsprojekt.
Undervisningsformen kan variere. Se i holdinformationen.
Uddannelsen udbydes af Professionshøjskolen Metropol i København, University College Syddanmark i Esbjerg og Haderslev og VIA University College i Horsens.
Eksamen
Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.
Værd at vide
Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik afløser pædagogikum som den officielle uddannelse for erhvervsskolelærere.