På uddannelsen bliver du kvalificeret til at undersøge og behandle problemer i familien og i familiens samspil med omgivelserne.
Uddannelsen består af 6 moduler, hvoraf det sidste benyttes til udarbejdelsen af et afgangsprojekt.
Du får indføring i familieterapeutiske teorier og metoder og får sat fokus på dine egne værdier og holdninger i relation til dit arbejde. Desuden får du færdigheder i at lede samtaler med par, familier og andre, som familien er i kontakt med.
I løbet af uddannelsen skal du gennemføre i alt 100 timers familiesamtaler og have modtaget 120 timers supervision.
Undervisningen veksler mellem teori, litteraturlæsning, samtaletræning og supervision.
Uddannelsen udbydes af Professionshøjskolen Metropol i København og kan udbydes af VIA University College i Aarhus.
Eksamen
Der er to eksamener i løbet af uddannelsen. For at få udstedt eksamensbevis skal du dokumentere, at du har modtaget 120 timers supervision og gennemført 100 timers familiesamtaler.