Målet anses for opfyldt, når deltageren: - Har opnået en viden om den gældende lovgivning for vejtransport af farligt gods i tanke, og kan definere stoffernes fareklasser og deres farlige egenskaber. - Har fået kendskab til de klasser, der må transporteres i tanke. - Har opnået viden om, hvorledes tankkøretøjer reagerer under kørsel på grund af ladningens bevægelser. - Har opnået en viden om afmærkning af tankkøretøjer, og kan, på baggrund af oplysninger i transportdokumentet og sikkerhedskort, afmærke et tankkøretøj med faresedler og orange skilte med advarselsnumre. - Har opnået et kendskab til de relevante oplysninger i ADR-godkendelsesattester, herunder også kendskab til kontrol af godkendelsen på mærkeplader på tankcontainere. - Har opnået viden om særlige krav til tankkøretøjer. - Har fået kendskab til de forskellige lastnings- og aflæsningssystemer, der anvendes ved tanktransport. - Fået kendskab til de specifikke krav til fastgørelse af tankcontainere. - I tilfælde af uheld/ulykke kan tage de nødvendige forholdsregler for at kunne beskytte sig selv og omgivelserne, således at skadesomfanget bliver mindst muligt.