Målet anses for opfyldt, når deltageren: - Har opnået en viden om, hvad der forstås ved radioaktive stoffer og genstande, som er omfattet af klasse 7, herunder forskellene på alpha- , beta- og gammastråling, samt de særlige risici ved ioniserende stråling. - Har opnået en viden om de gældende grænseværdier for summen af Transport Index (TI) pr. container eller pr. køretøj. - Har opnået en viden med henblik på at kunne kontrollere faresedler på emballager, og afmærke et køretøj med orange skilte samt faresedler hørende til klasse 7 på baggrund af oplysninger i transportdokumentet. - Har opnået et kendskab til de krav, der er gældende for køretøjer, som transporterer radioaktive stoffer og genstande. -I tilfælde af uheld/ulykke kan tage de nødvendige forholdsregler for at kunne beskytte sig selv og omgivelserne, således at skadesomfanget bliver mindst muligt.