Deltageren er ajourført i forhold til at kunne foretage udskubning fra standplads og placering i kørselsposition af fly med relevant udstyr. Deltageren kan, alene eller i samarbejde med en vinkemand, foretage til/frakørsel og til/frakobling af udstyr og relevante nødprocedurer, herunder korrekt fejlmelding i tilfælde af fejl på udstyret. Under udførelsen af arbejdet kan deltageren anvende ergonomisk hensigtsmæssige arbejdsstillinger og anvende radio- og lufthavnskommunikation efter gældende regler, herunder korrekt kommunikation og tilbagetrækning af fly i tilfælde af overstyring. Endelig kan deltageren foretage dagligt eftersyn af relevante køretøjer og afgøre hvorvidt eventuelle funktionsfejl kræver værkstedsassistance, samt foretage korrekt fejlmelding.Deltageren er ajourført i forhold til nye regler og erfaringer på området.