Deltageren kan, efter gennemført uddannelse, bestride jobbet som autohjælpschauffør jf. bekg. nr. 337 af 28. april 2008, § 21 og § 22, stk. 1 nr. 1 - 5, stk. 2, stk. 3 og stk. 4, på grundlag af sin viden om færdselsregler, regler for arbejdstid, køre- og hviletid, transportlovgivning samt kendskab til trafiksikker, defensiv og energirigtig kørsel. Autohjælpschaufføren kan endvidere udføre sit chaufførarbejde ved normalt forekommende kørselssituationer samt under udrykning, på grundlag af kendskab til service, kundebetjening og kommunikation, arbejdsmiljø- og branchemæssige forhold, der knytter sig til almindelig autohjælp, bjærgning og bugsering. Deltageren kan endvidere udføre hjerte-lunge-redning.