Deltageren kan, efter gennemført uddannelse, beregne den maksimale ankerværdi på emne og køretøj samt anvende tabeller, udføre arbejde med og vedligehold af hydraulisk drevne spil med en SWL over 5 tons og anvende det til rådighed værende bjærgningsudstyr, herunder bjærgningspuder. Arbejdet omfatter anhugning af forskellige bjærgningsobjekter, løsning af trykluftbremser, bjærgning i mørke under hensyntagen til egen og andres sikkerhed samt kørsel i terræn, ophængning af havarist under hensyntagen til vægtfordelingen på bjærgningsvognen, og hvordan man opnår den maksimale bremseevne. Endelig kan deltageren udføre assistance til lastbiler, busser og landbrugsmaskiner under hensyntagen til deres opbygning, tage foranstaltninger så transmissionssystemet ikke beskadiges under bugsering samt gennemføre simpel nødbetjening af hydraulisk hjælpeudstyr.