Deltageren kan efter gennemført uddannelse opstille og betjene lastbilmonterede kraner (til og med 25 tonsmeter) på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Herunder udvælge og anvende forskelligt ekstraudstyr, anhugningsmetoder og -grej. Derudover kan deltageren anvende Arbejdstilsynets og fabrikanternes anvisninger for anvendelse og vedligeholdelse af såvel kran som anhugningsgrej. Endvidere kan deltageren, efter teoretisk indlæring og praktiske øvelser, foretage samløft med kraner, herunder afgøre hvor meget den enkelte kran må belastes under samløft og placere lastbil(er) og kran(er) rigtigt i forhold til omgivelserne og de byrder, der skal løftes samt instruere og kommunikere med anhugger(e) ved kran-, montagearbejde og samløft med kraner.