Deltageren kan, efter gennemført uddannelse, klargøre særligt tungt gods til flytning, herunder udvælge de særlige tekniske hjælpemidler, der er behov for ved flytning af særligt tungt bohave, inventar og materiel i de situationer, som kan forekomme fra og til forskellige bygningstyper og til flyttebiler/containere. Arbejdet omfatter beregning af vægten af det enkelte flyttegods og udvælgelse af den korrekte løfte- og flyttemulighed, under hensyntagen til sikkerheden og de konkrete omgivelser. Anvendelse af korrekt løfte- og bæreteknik, håndtering af seler og i samarbejde med andre løfte og flytte emner, eksempelvis pengeskabe eller elektroniske maskiner. Endelig kan deltageren klargøre, adskille og flytte klaverer og flygler ved hjælp af tekniske hjælpemidler.