Kurserne inden for savværk og halvfabrikata giver dig forudsætninger for dels at skære, sortere og behandle træ til møbel- og bygningsindustrien - dels at forædle råtræet, så det fx kan anvendes til gulvbrædder eller tagspær.
Du bliver fortrolig med maskiner til opskæring, høvling, samling og emballering, og du lærer at betjene anlæg til tørring og imprægnering af træet. Samling af komponenter som spær, paller og stakitter kan også indgå.
Kurserne henvender sig typisk til ufaglærte, men du kan også være oplært i virksomheden og have uddannelse fra en anden branche som baggrund.