Deltagerne kan udføre fræsning af træemner efter forskudt land, gennemgående forland med og uden fremtræk, bagland med fremtræk, skabelon- og profilfræsning efter anløbsring med og uden fremtræk. Deltagerne kan endvidere udføre slidsning, tapning og anden endeprofilering med tapslæde/rullebord. Deltagerne kan udvælge og fremstille indsatslære, stødbræt, forlænget anlæg og hjælpeland mv. Deltagerne kan ud fra tegninger fremstille delemner på fræser/tapfræser med en given tolerance og kan under vejledning udvælge værktøjer til almindeligt forekommende arbejdsopgaver. Deltagerne kan foretage den daglige vedligeholdelse af fræsemaskinen og tilhørende udstyr og kan anvende regler og love i henhold til AT-meddelelser og arbejdsmiljølovgivningen.