Deltagerne kan udføre rengøring af værktøjer, udmåling af slibevinkler og udvælge den korrekte slibeskive til slibning af faste værktøjer og sytemværktøjer til træindustrien. Deltageren kan foretage opstilling på slibemaskine samt slibning på værktøjsslibemaskine og foretage slibning, kontrol, montering og afprøvning af faste fræseværktøjer med HS (Highspeed steel), HL (højlegeret værktøjsstål), HW (ubelagt hårdmetal) og HC (belagt hårdmetal). Deltagerne kan udføre den daglige vedligeholdelse og skift af vendeplatter, herunder tilspænding i henhold til gældende brugervejledning for det enkelte værktøj. Deltagerne kan endvidere anvende køle- og rensevæsker efter producentens anvisninger og gældende miljølovgivning.