Deltagerne kan anvende oplysninger i tekniske datablade på forskellige lak- og maleprodukter til at skaffe sig teoretisk indsigt i bestanddelene i vandbaserede produkter, celluloseprodukter og syrehærdende produkter. Deltagerne kan ligeledes udvælge korrekt hærdertype og fortyndingsmidler til de enkelte lakker og malinger.Deltagerne kan ud fra sikkerhedsmæssige hensyn, herunder produktdatablade, sikkerhedsdatablade, MAL-koder samt arbejdsministeriets og miljøstyrelsens publikationer, vælge og benytte det rette sikkerhedsudstyr i forbindelse med valg af overfladebehandlingsprodukter.Deltagerne kan med baggrund i sikkerhedsdatablade og AT-meddelelser søge informationer om miljø- og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med udførelse af overfladebehandling.