Deltagerne opnår kendskab til de forskellige værktøjstyper der anvendes til kantbearbejdning. Deltagerne opnår kendskab til de forskellige materialers indvirkning på limens afhærdning, her tænkes på træfugtighed og materialernes varmefasthed. Endvidere opnår deltagerne kendskab til forskellige limtyper og deres anvendelsesområder. Deltagerne kan foretage kvalitetskontrol af det færdige arbejde, herunder kontrol af limfugens vedhæftning. Deltagerne kan anvende kantlimeren til kantlimning med lister og rullevarer, kapskæring, forfræsning, fasfræsning, kantpudsning og kantprofilering. Endvidere kan deltagerne vedligeholde maskinerne ud fra leverandørens anvisninger. Deltagerne overholder regler og love under udførsel af de praktiske opgaver.