Deltageren kan selvstændigt projektere alle typer tv-overvågningsanlæg, som anvendes i og ved butikker, virksomheder, institutioner og lignende steder. Deltageren kan udvælge udstyr som kamera, objektiver, transmissionsform og lagringsenheder til konkrete opgaver samt udarbejde relevant dokumentation. Deltageren har kendskab til områdets love, regler og standarder. Deltageren har ligeledes kendskab til problematikkerne omkring lysforhold og kameraplacering samt udførelse af service og eftersyn på tv-overvågningsanlæg.