Deltageren kan udvælge relevante komponenter, montere og idriftsætte enkeltstående anlæg for tv-overvågning. Kurset er baseret på analog transmission. Disse anlæg kan indeholde kameraer, monitorer og mindre centraludstyr, herunder udstyr til lagring. Deltageren kan fejlfinde, reparere og udarbejde relevant dokumentation samt foretage kundevejledning. Deltageren kan ligeledes vælge objektstørrelse til en given overvågningsopgave som lever op til gældende standarder og anbefalinger. Deltageren har kendskab til videosignalers opbygning og lyskilders betydning for billedkvaliteten. Derudover har deltageren kendskab til principperne i kameraers optik og deres indstillingsmuligheder samt relevante regler og lovgivning på området.