Kurserne inden for installation af klima- og ventilationsanlæg omfatter indregulering, montage og servicering af anlæg.
Du får forudsætninger for at vejlede kunder om, hvordan energianlægget kan anvendes til at udnytte energiressourcerne optimalt og forbedre indeklimaet. På nogle kurser kan du lære at montere anlæg med integrerede it-systemer til overvågning og styring. Du kan også lære at fejlsøge og servicere på klima- og ventilationsanlæg.
Kurserne henvender sig især til medarbejdere i ventilationsfirmaer, vvs-virksomheder og smedevirksomheder. Du kan have en uddannelse inden for vvs-området eller inden for smede- eller el-faget, eller du kan være ufaglært.