Deltagerne kan anvende Maskindirektivet og DS/EN 60204-1. Deltagerne kan definere skillepunktet mellem den del af den elektriske installation, der er omfattet af krav om autorisation, og den del der er omfattet af Maskindirektivet. Deltagerne har kendskab til sammenhængen imellem direktiver, love, bekendtgørelser, standarder og anvisninger samt reglerne for maskiners tilslutning til forsyningen. Deltagerne har kendskab til forsyningsadskiller, krav om beskyttelse mod elektrisk stød, dimensionering af materiel til styre- og effektkredse, mærkning, teknisk dokumentation og verifikation.