Med baggrund i kendskab til love og regler for opsætning og placering af husvindmøller i Danmark, samt beregning af vindmøllens vindpåvirkning, kan deltageren beregne og montere den rigtige befæstning på tagflader og facader for opsætning af husvindmøller til beboelse og mindre erhvervsejendomme. Deltageren kan selvstændigt foretage installation af husvindmøller, enten som Standalone løsning eller som nettilsluttet løsning, herunder dimensionering af beskyttelsesudstyr mod indirekte berøring, samt dimensionering af Invertere og koblingsudstyr på husvindmøller der er tilsluttet forsyningsnettet.