Deltageren kan forstå og anvende principper og metoder i -Integreret forebyggelse og bekæmpelse af skadedyr- (IPM, Integrated Pest Management). Deltageren kan bruge og rådgive om ikke-kemiske metoder til forebyggelse og bekæmpelse, herunder fælder og andre mekaniske eller elektriske apparater mod rotter, mus og insekter. Deltageren kan anvende sin viden om kemiske bekæmpelsesmidler til insekter, rotter og mus, så de anvendes mest hensigtsmæssigt. Deltageren kan orientere sig på etiketter til relevante bekæmpelsesmidler, og finde de nødvendige oplysninger om anvendelse, dosering og sikkerhedsmæssige forholdsregler. I håndteringen af et skadedyrproblem, kan deltageren gå i konstruktiv dialog med beboere og brugere, stille krav til den professionelle skadedyrsbekæmper og støtte sig til relevant lovgivning om skadedyr.