Deltageren kan udføre alle nødvendige kontrolopgaver, daglig drift og vedligeholdelse i forbindelse med vandbehandling på kedelanlæg og tilhørende hjælpeudstyr,og kan udføre alle almindeligt forekommende vandanalyser på kedelvand, fødevand, spædevand, råvand og kondensat samt arbejde i overensstemmelse med kvalitetskravene overalt i anlægget, og kender disses betydning for anlæggets samlede sikkerhed, drift og korrosionsforebyggelse. Deltagerne kan endvidere vurdere og anvende analyseresultater i forhold til gældende normer for kedelanlæg og hjælpeudstyr og kan anvise løsningsforslag ved normafvigelser samt kan arbejde sikkerhedsmæssigt forsvarligt med kemikalier i henhold til gældende regler fra Arbejdstilsynet.