Du lærer at konstruere en simpel udveksling/gearkasse med udgangspunkt i et konkret udvekslingsforhold og en given omløbsretning for indgangsaksel og udgangsaksel.
Desuden lærer du at dimensionere udvekslingen/gearkassen ud fra en opgivet motoreffekt i W/kW.
På baggrund af skitse med placering af bolte- og nittesamling og samlingens funktion lærer du at dimensionere en statisk bolte- og nitteforbindelse, herunder fastsætte antal af bolte/nitter, placering af disse samt dimensioner på den enkelte bolt/nitte og materiale.
Du lærer desuden at bestemme reaktionerne og stangkræfterne i en gitterkonstruktion ud fra en skitse eller tegning med påsatte laster.
Du lærer også at kontrollere holdbarheden af en svejsesamling på baggrund af en skitse eller tegning samt foreslå ændringer af sammenføjningen, hvis denne viser sig utilstrækkelig.
Endelig lærer du at dokumentere og formidle resultaterne af beregningerne samt synliggøre de parametre, der ligger til grund for evt. foreslåede ændringer i konstruktionen.