Målet er, at du kan tilrettelægge og gennemføre fejlfinding på airconditionanlæg, herunder udskifte kompressor, el-ventilatorer, rør og slanger, fordamper, kondensator, sensorer, tørrefilter og ekspansionsventil/drosselventil samt reparere tilhørende ledningsnet.
Ud fra princippet i kølekredsen lærer du at arbejde inden for de gældende regler for blandt andet sikkerhed og miljø.
Du lærer at anvende en fyldestation.
Desuden kan du foretage udmåling af blæser- og kompressorstyring.